Jeg er uddannet Manuvision kropsterapeut med Manuvision chok- & traume uddannelsen som overbygning

Manuvision har i samarbejde med Rigshospitalet og Syddansk universitet gennemført et af de første forskningsprojekter i kropsterapi - i Danmark og i verden. Projektet har undersøgt effekten af Manuvision kropsterapi for krigsveteraner med PTSD. Det er sket med udgangspunkt i de særlige teknikker Manuvision har udviklet til at afhjælpe forstyrrelser i nervesystemet, der følger af chok og traumer. Og på baggrund af denne behandler-erfaring og indblik i den nyeste neurovidenskabelige forskning. Denne viden om- og erfaring med nervesystemet er jeg blevet oplært i, på Manuvisions overbygning i chok & traume terapi. Det betyder, at jeg som Manuvision chok- & traume terapeut, har de nødvendige kompetencer til at behandle udbredte lidelser som langvarig stress, angst og depression.

Traume, hvad er det?

Et traume er en tilstand, hvor et menneske har oplevet noget, der føles truende for sig selv eller andre, og som det ikke har kunne handle sig ud af eller har kunne reagere på. Nervesystemet overvældes og kamp/flugt-reaktionen har ikke været en mulighed, hvorfor kroppen søger den tredje strategi, som det sympatiske nervesystem har til sin rådighed; at lukke ned eller gå i frys. Det er en formålstjenstlig og helt igennem snarrådig overlevelsesstrategi, at kroppen kan lukke ned for det at mærke noget, fordi systemet ellers vil kunne overvældes, og en overproduktion af stresshormoner vil over tid begynde at nedbryde kroppen, da vi ikke kan holde til at være i alarmberedskab hele tiden.

Et traume kan altså forklares med at være en overvældende hændelse, der er frosset i tid og sted i kroppen og indlejret i nervesystemets forsvarsstrategi. Når et menneske herefter er i en situation, hvor fragmenter fra hændelsen minder om det, som udløste traumet, vil kroppens forsvarssystem genaktiveres, selvom der reelt intet truende er i den aktuelle situation. Et traume lagres eller kodes ind i vores nervesystem. Det gør det så det fremadrettet kan tage sine forholdsregler og holde os i sikkerhed. Det er nervesystemets fornemmeste opgave. At sørge for at vi overlever.

Når vi taler om et traume, er der enten lukket helt af, eller der er en svækket/forvrænget adgang til den del af hjernen, der vurderer, om noget er farligt eller ej. Nervesystemet kan derfor ikke regulere sig selv ned når situationen er afkodet. I en re-traumatisering har man derfor kun adgang til de ressourcer man havde, da traumet indtraf. Man kan derfor sige at man trækkes ind i traumets tid og sted. Er traumet opstået tidligt, kan man i en re-traumatisering opleve sig magtesløs og uden adgang til de ressourcer, som ens voksne ‘jeg’ har til rådighed. I stedet står man med barnets blik på situationen og magter ikke at gøre det, der kræves eller kan ændre på det.

Vi kan ikke leve uden at få traumer, det er en naturlig del af livet. Det, der afgør, hvor meget et traumekompleks styrer dit liv, er, i hvilken grad hjernen er i stand til at regulere din respons på det ubehag, du oplever. Om du bliver taget af den nervesystemsrespons, du oplever i re-traumatiseringen og ikke har mulighed for at realitetstjekke de følelser, tanker og fortolkninger, som opstår, når du føler dig truet.