Blog

Marts 2021 - Noget om forventninger

Det kom til mig på en løbetur. Det er tit det der sker når jeg løber. Jeg er så heldig at bo et sted hvor der er masser af natur omkring mig og jeg løber altid uden ‘noget i ørene’. Jeg løber hverken hurtigt, eller har et mål for øje. For mig gælder det om at få pulsen lidt op. Mærke kroppen, bevæge mig, lytte til naturen og så kommer det næsten altid helt af sig selv; muligheden for at lade tankerne flyve og mærke hvad der er. Der er både sået mange frø på mine løbeture, taget mange store beslutninger og på en af mine sidste løbeture kom det til mig det med forventninger..

Når jeg kigger tilbage på mit liv, synes jeg der har været utrolig mange forventninger jeg har skulle leve op til. Det er i hvert fald det jeg har fortalt mig selv igen og igen. I virkeligheden har det nok mere handlet om, hvad jeg troede andre forventede af mig..! Og der er en KÆMPE forskel i hvad der forventes af mig og hvad jeg tror der forventes af mig! Jeg har fortalt mig selv den samme historie om de her forventninger igen og igen. Jeg var selvfølgelig ikke bevidst om det. Det var bare min virkelighed dengang. Men var den historie sand? Det kan jeg se nu at den ikke var. Men dengang havde jeg ikke øje for det og turde ikke gøre det anderledes. Det kræver mod at mærke efter og arbejde med ‘det’ der gemmer sig derinde. Fordi vi bliver nød til at se på ‘hele pakken’. Og det er præcis det der er så fint ved kropsterapi. Vi har det hele med. Krop, sind og psyke. Nu kan jeg se, at de fleste af de forventninger der var til mig, i virkeligheden mest foregik i mit eget hoved og var sådan jeg troede det var.

..Der ligger en MEGET stor frihed i at give slip på de forventninger, jeg skulle bare lige først have adgang til at få øje på dem.

Januar 2021 - Noget om relation - og hvorfor er relation til mig selv så vigtig?

I sidste uge havde jeg et virtuelt møde med nogle skønne mennesker, fra mit tidligere job i konsulentbranchen. Jeg havde fået til opgave at lave en øvelse med dem til deres virtuelle fredagsmøde. På grund af Corona og nedlukning, arbejder de fleste mennesker med mulighed for det, hjemmefra i øjeblikket. Det betyder at vi sidder i mere fastlåste stillinger og endnu flere døjer måske med spændingshovedpine, myoser, blokering og spændinger. Så det var oplagt at lave øvelser der løsner op for de spændinger. Men som uddannet Manuvision kropsterapeut kunne jeg jo ikke lade være med at stille spørgsmålet; hvorfor er det egentlig vi træner/laver øvelser? Hvorfor ønsker vi at løsne op for de her blokeringer og spændinger, vi kan vel også bare tage en pille til den spændingshovedpine og så arbejde videre? Ja, det kan vi. Vi kan symptombehandle og fortsætte som før, og blive ved, ..lige indtil at vi ikke kan mere. Og hvorfor egentlig ikke være nysgerrig på hvad det er der sker og hvad det egentlig er vi gerne vil opnå med øvelserne, træningen eller behandlingen?

Dybest set handler det hele om relation. Kan jeg relatere til mine kollegaer, til mine kunder, til min kæreste, min ægtefælle, min børn, mine venner og hvad med relationen til mig selv? Som menneske er relation en af de, -hvis ikke DEN vigtigste overskrift. Det er den i hvert fald mit liv. Det var den før, det er den nu. I mit job som konsulent var jeg afhængig af at kunne skabe gode relationer til mine kunder. Hvis jeg ikke kunne det, ville jeg ikke nå mine salgsmål. Hvis jeg samtidig formåede at skabe gode relationer til mine kollegaer og samarbejdspartnere, var vejen til målet endnu mere opnåeligt. Når vores børn trives, trives vi. Mine børn er skilsmisse børn. Det er ikke hvad hverken mine børn, jeg eller min ex-mand ønskede os. Men det kunne ikke være anderledes for os. Men vores relation er fortsat vigtig. Den er vigtig for at vores børn trives og selv kan relatere ud til deres netværk, til os, til hinanden og igen -til dem selv. I dag har jeg brug for at kunne skabe en god relation til mine klienter. Hvis ikke jeg formår dette, så bliver det meget svært at skabe det rum og den tillid, som er nødvendigt for at vi sammen kan skabe de forandringer som klienten længes efter.

Når vi så løsner de her spændinger og blokering enten i klienten på min briks, eller til online mødet med de hjemmearbejdende konsulenter, så oplever vi pludselig at der er ‘hul igennem’. En af deltagerne fra fredagens møde oplevede at hans spændingshovedpine forsvandt. En anden gav virkelig efter for hele snakken omkring det vigtige i relationen og i at være god til at skabe relationer. Jeg skal først og fremmest kunne relatere til mig selv, eller mærke mig selv, for at skabe de forandringer/nå de mål jeg gerne vil. Et mit åndedræt frit?, kan jeg trække vejret frit?, kan jeg mærke min fødder?, er mit fodfæste solidt?, kan jeg stå i livet?, hvordan møder jeg udfordringer?, hvordan håndterer jeg når jeg møder udfordring?, find selv på flere..

Det jeg bare vil sige er; er der ‘hul igennem’ til HELE kroppen?, til det dybe og frie åndedræt?, til at vi kan stå bedre i os selv? Hvis svaret er ja, så relaterer vi også bedre til os selv og dermed er den vigtige relation til vores omgivelser også tilgængelig. Endda med en både lettere og friere adgang. Egentlig er det meget simpelt - hvis altså der er hul igennem i relationen til os selv..

Februar 2020 - Noget om fundament og livskrise.
Jeg tænkte det egentlig ikke som en livskrise. Når jeg kigger tilbage på det hele er det egentlig en ret vild proces og forandring jeg har været igennem henover de sidste 10 år. En form for ombygning af mit fundament. Et helt nyt ståsted i livet. Mit eget fundament. Et fundament som er bygget på en fornemmelse af at noget ikke var rigtigt. At jeg ikke var rigtigt. At det jeg så i spejlet hver dag, ikke stemte med den følelse der var indeni.
Jeg havde ikke noget dårligt liv før. Bestemt ikke. På mange måder måske også med en større sikkerhed end nu. Men følelsen af ​​at jeg ikke var rigtig, ikke var autentisk, har alligevel været så stor og altoverskyggende at jeg tillod og valgte at gå med den. Det resulterede også i en del omvæltninger undervejs. Bl.a. skilsmisse og et solidt U-turn på karrierevejen.
Jeg er glad for jeg valgte at rekonstruere mit fundament. Det har givet mig en helt anden jordforbindelse. En anden forståelse. Et nyt og bedre sted at stå. Mere stabilt. Mere sårbart. Mere autentisk. Mere helt. Det er sjovt som livet ind imellem tester os og giver os udfordringer. Og jeg tænker tit hvad det mod er, jeg skal lære? Hvad mon meningen egentlig er? Jeg synes, at jeg er blevet klogere på rejsen hertil. Jeg var naiv og troede; at når jeg nu har fået opbygget dette nye, fine, eget fundament, så er alt vel også fixet? Lige der er jeg virkelig blevet klogere! - og en tand mindre naiv !! Der er ingen hurtig løsning! Måske er der ingen fix overhovedet. Ikke nogen der virker på den lange bane i hvert fald. Min erfaring på denne rejse er at jeg bliver nødt til at give plads til det hele. Også det der ikke er sjovt. Jeg må bl.a. turde være sårbar. Turde stille mig i kaos, for det er også deri kreativiteten ligger. Og sårbarheden er ikke kun ked-af-det-heden, det er i høj grad også her vi udvikler os. Vi er ikke kun yin eller yan. Sort eller hvid, glade eller triste. Jeg opdagede at jeg er -og indeholder det hele. Og så længe jeg kun prøve at være den del jeg kan finde ud af at være, eller har lært at være, så er fundamentet skrøbeligt og begynder at slå revner.

Jeg tænker ikke at en livskrise ubetinget er en dårlig ting. Hvis vi tør gå ind i den, og se hvad der gemmer sig derinde, kan der komme noget meget fint ud af det. Man behøver ikke ubetinget ændret hele sit fundament som jeg gjorde. Kun hvis det er nødvendigt. Måske der bare skal nogle småjusteringer til.
Jeg 'møder' tit mig selv, i mine behandlinger af andre. Mærker tydeligt hvad der er de står med, lige præcis der. Jeg har været der selv. Jeg kan ikke fixe nogen. Heller ikke mig selv. Men jeg kan mærke og lytte til hvad kroppen fortæller mig. Og jeg kan hjælpe mine klienter derhen, hvor de selv kan finde svarene. Og det vidunderlige ved kroppen er, at den lyver ikke. Den har ganske enkelt ikke noget projekt med os. Kroppen er en god vejleder. Især hvis vi har lært at mærke efter, lytte til den og tillade alle de forskellige følelser der er derinde. Også dem vi måske har haft lukket ned for i mange år. Af mange årsager. Måske er det den overlevelsesstrategi vi har valgt. Det vi har lært fra vores forældre. En del af vores overbevisning og den historie vi har fortalt os selv hele livet. Men er det den rigtige historie? Ingen af ​​os går igennem livet uden sår og smerte. Ingen! Hvis vi tror vi gør, lyver vi for os selv. Til gengæld bliver glæden, lysten, nysgerrigheden, kreativiteten og alt det sjove også så meget stærkere, når vi for alvor tør stille os i sårbarheden. Tillade det der er. Fundamentet bliver ganske enkelt mere stabilt og det er ret fint.

Forår og Faste, marts 2019

Forår er for mig også fastetid. Faste ..? Hvorfor nu det? Jeg bliver mødt med nogen undren, når jeg nu på 3. år vælger at bruge det spæde forår på denne udrensning, nulstilling, detox- og rengøring af kroppen. Min årlige faste forløber sig alt i alt over 24 dage, med 10 dages nedtrapning, 4 dages faste og 10 dages optrapning.
Det er en periode hvor jeg nærer min krop helt vegansk og uden nogen form for stimulanser. Så pause fra kød, sukker, gluten, laktose, kaffe, alkohol osv.
Og jo, jeg har abstinenser efter alt det jeg plejer at hygge, trøste, og fylde på med! Selvfølgelig har jeg det ..

Så hvorfor faste?
Kroppen er den struktur vi lever vores liv igennem. Vi opfatter os selv og den omverden vi lever i, igennem vores krop. Ved at oparbejde smidighed og forbedre kroppens betingelser, opnår vi større frihed og mere overskud, hvilket er det grundlæggende formål med en faste.

Fasten vil dels rense muskler, hud og organer helt ned på celleniveau ved at nedbryde overflødigt væv og føre affaldsstoffer ud af kroppen. Kredsløbet vil styrkes og gennemgå en “foryngelse”. Vores sanser bliver forbedret. Muskulaturen kommer i bedre balance. Gigt og hudsygdomme kan blive reduceret, da kost og levevis har stor indflydelse på disse sygdomme. Over- og undervægtsproblemer vil også kunne mindskes, da stofskiftet / forbrændingen reguleres, (men det skal ikke være formålet med fasten).

Ved at give afkald på et af de mest basale behov for en stund, ændres kroppens funktionelle betingelser radikalt. Grænser nedbrydes, kroppen får mulighed for at “starte på en frisk” og man kommer ud 'på den anden side' som en styrket person.

Så …… For mig er fasten og kærkommen lejlighed og nu årlig begivenhed, til at møde mig selv, kigge på hvad der sker i både krop og sind, når jeg ikke er 'lukket ned' med forskellig stimulanser. I stedet giver fasten mig mulighed for at mærke, være tilstede, kigge på mine mønstre og vaner, som bliver meget mere tydelig under en faste. Det er også en pause fra hverdagen, hvor jeg tør kigge mere rent og nøgent på mig selv. Det er en stor ting for os mennesker at tage føden væk - af mange grunde - så det at få en pause, giver mig tid til eftertanke og ro, både fysisk, men absolut også mentalt. Det er en unik oplevelse af lethed og nærvær at faste og et fantastisk plus til mit virke som Manuvision behandler. Faste er for mig et tilvalg, en ramme hvor jeg mere intenst får mulighed for at mærke og føle hvad der sker i mig.

Men hey… -jeg indrømmer da også gerne, at jeg glæder mig helt vildt meget til det kølige glas hvidvin, som venter lige om hjørnet ... lige der i forårssolen☀️

- Og jeg tror også på der skal være balance i tingene - fanatisme er aldrig sund, heller ikke når det gælder mad! Så farvel til vinter og velkommen til forår og sommer🌱